Adresse: Domaine La Garrique, SCEA A. Bernard et Fils, 84190 Vacqueyras, Frankrig
Telefon: +33 (0) 490 65 84 60
Fax.: +33 (0) 490 65 80 79
E-mail: Nej
Hjemmeside.: http://www.vacqueyras.tm.fr/EN/Cellars/Lagarrigue.htm
Direkte salg: kl 8-12 og 14-19.30 (efter aftale i weekend)
Vinsmagning: Ja
Det er sensommer, det er varmt, året er 2002, skiltet vise vejen til Domaine La Garrigue, hvor familien Bernard producerer et lille udvalg af kvalitetsvine med karakter, der viser hvad "traditionel vinification" står for i Vaucluse. Disse vine kræver flere års flaskelagring for at blive blødgjordt og udvikle deres bouquet, da de ellers kan overraske begyndere p.g.a. deres strenghed og struktur.
Familieforetagende
Domaine La Garrigue er et familieforetagende der gennem flere generationer, gradvist er vokset i størrelse. I dag ledes domainet af Maxime og Pierre, sønner af afdøde Albert Bernard, mens deres søstre tager sig af de administrative opgaver.
Gamle vinstokke
Familien Bernard tror klippefast på de gamle vinstokkes gode egenskaber, og de tilstræber en gennemsnitsalder på 40 år for deres Grenasche, Syrah, Cinsault og Mouvédre. Når vinstokkene bliver mindre produktive med alderen, er druernes saft mere concentreret, og deres rødder stikker dybere ned i undergrunden, hvilket giver dem bedre mulighed for klart at udtrykke deres terrior. Hovedparten af vinmarkerne udgøres af tre blokke på hver 15 hektar rundt om huset, mens resten af parcellerne ligger temmelig spredt, dels på et stenholdigt plateau, dels på et lerholdigt plateau, og er hvad der næppe kan overraske omgivet af garrigue, en vild bevoksning, typisk for Middelhavsområdet, der bl.a. består af små, stedsegrønne egetræer, buske og krydderurter.
Traditionel vinifikation
Vinifikationen kunne ikke være mere traditionel. Druerne høste og sorteres med håndkraft, afstilkes ikke og kværnes let, før de gæres og gennemgår en lang maceration i emaljerede tanke. Lagringen varer mindst 18 måneder og ofte meget længere, for vinen opbevares i tankene, indtil der er brug for dem, hvad kan betyde fire år eller mere! Når det endeligt er blevet tid til at tappe vinene på flasker, sker det uden forudgående klaring og uden nogen form for filtrering.
Vacqueyras Cuvée de l'Hostellerie
Den stil, som Bernard-familien tilstræber i vinene, illustreres på bedste vis af deres Vacqueyras Cuveé de l'Hostellerie, der har fået sit navn, fordi Pierre Bernard er ejer af restauranten Les Florets tæt ved Gigondas. Vinen har en mørk, tæt purpurrød farve og en kraftig, krydret duft af peber og nærmest overfalder smagsløgene med sin massivitet og muskuløse, bløde fylde. Den repræsenterer indbegrebet af traditionel Vacqueyras, og man kan uden risiko gemme den 12 år i et hjørne af kælderen.
Vacqueyras
Vacqueyras er et af de nyeste områder i Frankrig som har fået deres egen appelation AOC (Appelation d' Originée Crontrolée) så sent som i 1990. Der er dyrket vin i området i mange år. Vacquyras råder over nogle af de ældste vinstokke i Sydfrankrig.
Ifølge AOC må der maksimalt være 50% Grenache i vinene, resten skal være Mourvédre, Syrah og Cinsault. Disse vine er mere koncentrerede end almindelige Côtes du Rhône vine og fortjener derfor nogle års flaskelagring, før de er drikkeklar.
|
 |
|
|
Skiltet viser vej. Hvis man kommer forbi Vacquyras er Domaine La Garrigue meget let at finde, man skal blot følge skiltene dertil.
|
|
|
Så skænges der op til vinsmagning.
|
|
|
Vinen hældes på flasker når der er brug for den.
|
|